Intet at Leve For

Skyggerne af hans problemer faldt forbi hans liv, som et sort og endeløst afgrund. Ruller under helvedes tortur, mistede alle hans børn til døden, ubarmhjertigt afklædt af hans rygte, alle af hans ejendomme væk, Job begærede døden. Så langt som øjet kunne se, var der ikke andet forude en smerte, beskyldninger og elendighed. Job havde intet at leve for (Job 3:1-26; 6:9, 11). Eller iverfald troede alle sådan.

Foran ham lå der glæde og ære, et langt og frugtbart liv, en fordobling af hans tidligere rigdomme og faderskabet af en superb ny familie. (Job 42:11-17; sammenlign Job 1:2-3) Job havde alt at leve for.

Efterfulgt af nederlag,
Smørret ind i mørke.
Forvirret af en forbandelse,
Foragtet og vraget.
Efterfulgt af elendighed,
Hånliggjort af ord af dom.
Mine øjne fyldes måske med tårer,
Men ikke med rædsel eller frygt.

Disse larve, vinger vil spire.
Denne nedtrådte orm vil flyve højt;
Transformeret af forløsende kraft,
Sat fri af Herren af alt.
Ingen ser det endnu:
Hemmelighederne er holdt i himlen.
De latterliggøre og spotter
De ved det ikke;
Succes er langsom, men den er sikker;
Selvom det tøver vil det komme.
Alle Fader berøringer bliver til guld.
Det betyder ikke hvad andre siger,
Sejrende er ovre;
Som Far, som søn!

Funderet på hans Ord;
Balsameret af kærlighed.
Omringet af hans hænder;
Vasket og varmet.
Foræret alt hvad jeg behøver,
Bøjet af tanker fra det høje:
Fra frygt finder jeg frigørelse,
Beroliget af himlens fred.

Som vintræs grene, er vi ikke konstant overdynget med frugt. Det ville være unaturligt. (Prædikerens Bog 3:1) I en betydelig portion af dens liv, er en vindrue intet end en tør, tvistet pind; frugtesløs, ubrugelig for afskygning, værdiløst som træ; for alle ydre aspekter passer den kun til at blive rykket op fra jorden og reduceres til aske. Men stadig er de frugtesløse tider lige så vigtig i vinens liv, som årstiderne af frugt.

Hvis foråret kunne gå på tåspidserne forbi naturen uden at sætte den i bevægelse fra sin vinter slummer; hvis solen kunne glide igennem himmelen uden at sprede natten; hvis regn kunne falde til jorden uden at bringe liv til ørkenen – kun på det tidspunkt burde du frygte tørre tider, mørke tider, tilbøjelige tider. Selvom du føler så uduelig, som en pelsjakke i en hedebølge, vil tiden komme hvor din varme er sat pris på. For alt er der en årstid.

Vi kunne stable et bibliotek med historier af spektakulære usuccesfulde mænd og kvinder, som før eller siden fik øje på massive berøringer af Gud. Mange lukkede deres øjne i døden uden at se de frugter, som deres hårde arbejde endelig producerede.

Gud etablerede mønsteret årtusinder siden: Sarah vidste ikke andet end ufrugtbarlighed i halvfems ulykkelige år, dog blev til stammoder af mangfoldige millioner.

Not to be sold. © Copyright 1985-1996, 2003 Grantley Morris. May be freely copied in whole or in part provided: it is not altered; this entire paragraph is included; readers are not charged; if used in a webpage, the new page is significantly different to this one. Many more compassionate, inspiring, sometimes hilarious writings available free online at www.net-burst.com  Freely you have received, freely give.
For use outside these limits, consult the author.